På vores færd i indre by, København, gik vi i dén grad i Dan Turélls
fodspor. Vi slentrede langs Istedgade og Vesterbrogade, og observerede løbende
de mange sanseindtryk. Duften af kål og frikadeller er ikke længere i spil, som
beskrevet i "Gennem byen en sidste gang", men i stedet har Istedgade
overgivet sig til luksuskaffe og lune crossainter. Selvom himlen var
skyfri, havde solens stråler stadig svært ved at trænge igennem til smukke
Istedgade. Gaderne fremstod som et halvfærdigt projekt, der er fanget et sted i
mellem de sene halvfemsere, som Dan Turéll har beskrevet, og det 21.
århundrede. I Istedgdade forekommer en splittelse mellem det moderne og
halvfemser-stilen, hvilket gør gaden mangfoldig og unik. Gaden har sin egen
charme, hvor det travle byliv endnu ikke har sat sit præg. På vores opdagelser
bemærkede vi samme persontype, der står beskrevet i Dan Turélls tekst, altså
manden i kedeldragten, som også ses på nedenstående billede:
Som Dan Turéll beskriver det: "og jeg vil gå ned ad Strøget
som en skygge, og hele vejen ned vil jeg være ledsaget af mine venner".
Denne følelse og oplevelse er noget, vi i vores slentren, har kunnet relatere
til. Vi har hånd i hånd vandret langs de smukke byggerier, og nydt hinandens
selskab, på den solrige morgen i indre København. Derudover skriver han også:
"Jeg vil slentre langs med Saxogade Oehlenschlägergade Kingosgade, og jeg
vil gå ind et sted på et af værtshusene, måske Café Guldregn". Café
Guldregn er i høj grad blevet bevaret, og vi nød i fulde drag at opleve caféens
velholdte udseende, og stemningen, der fulgte med. Herunder ses et billede af
Café Guldregn:
Herunder ses en udstilling fra besættelsestiden som blev genindviet i
2015. Bygningen skiller sig meget ud fra de andre bygninger i gaden, da stilen
er meget anderledes. Man kan se, at en anden generation har sat sit præg på
bygningen som bidrager til den mangfoldige stemning i kvarteret.
Overordnet set lever Istedgade, Vesterbrogade og området deromkring delvist op til tekstens beskrivelser. Atmosfæren blev i høj grad genlivet, idet
vi mødte gaden med en række forventninger fra teksten. Nogle områder er
naturligvis renoveret og skiftet ud, men alt i alt er helheden blevet
velbevaret. Længe leve Istedgade!
Knus Heidi, Matilda, Albert og Simon
Ingen kommentarer:
Send en kommentar