fredag den 30. januar 2015

mex blog indlæg

har snart været en måned i mexico, og der er ting at fortælle. for det første har min værtsfamilie været ekstremet imødekommende. det er som jeg har været en del af deres familie. det siger ikke så meget, men gør ikke det store for meget vedkommende, for de er stadig virkelig flinke og hjælpsomme. min værtsbror har også været flink, vist mig område, rådgivet om mad og nabolaget, samt organiseret ture rundt i mexico. jeg har været ude ved den næst største sten, besøgt Mexicos største indkøbscenter. jeg vil beskrive mine oplevelser mere detaljeret i afsnittet neden under.
Peña de Bernal. En af de største sten eller, hvis man føler sig sofistikeret monolitter, i verden. Den er 433 meter høj, og at bestige den er lidt af en opgave, dels på grund af terrænet, mængden af mennesker, og varmen. Hvis man vil helt op til toppen skal man bruge specialiseret klatreudstyr, og folk er døde i forsøget på at nå toppen. Eftersom jeg manglede udstyret, og trods alt var relativt glad for min førelighed, nåede jeg ikke toppe. Vejen derop var til gengæld lettere interrasant. Man kan se hvordan stenen er blevet slidt gennem årende, af tusindvis af mennesker der er vandret op ad det. Man får også en fantastisk udsigt over lokal området, og bjergene ude i horisonten. Så er der jo selvfølgelig også det følelsesmæssige aspekt, når man ser de kors det rejst til dem der døde under turen. Det tog et par timer, at vandre op og ned, men det var det værd.
Dernæst var der altea, et kolossalt shoppingcenter, hvor det nemt kunne være flere danske centre inden i. der tøj butikker til en hver smag, der alle gør deres bedste for at tiltrække ens opmærksomhed. Der er hvidvare butikker der strækker flere etager, og elektronik forretninger, med det nyeste hardware og software, samt resturanger af alle slags.
Alt i alt har mexico været en meget spændene oplevelse, og der er næsten trist at skulle forlade landet, med dets mange artede befolkning, fantastiske natur, og anderledes kultur. Men turen er snart til ende, og det er der ikke så meget at gøre ved. Indtil næste gang

Ingen kommentarer:

Send en kommentar