Efter snart en måned i Mexico er det tid til at gøre status og opdatere lidt herfra. De første par uger var præget af en stor overvældenhed af oplevelserne og indtrykkene. Jeg bor hos en glad, moderne og åben familie. De bor i et stort hus bag lukkede mure. Det er meget surrealistisk, at skulle igennem sikkerhedsvagterne og en lukkede indgang hver gang man skal "hjem".


Mexico har gjort megen indtryk på mig, både gode og dårlige.
Et land med en fantastisk og storslående natur og mødt af et åbent og smilene folkefærd. Dog et folk præget meget af traditioner og til dels religion. Et folk jeg finder en del forvirret igennem religion og deres indianske historie. Som vores lærer i mexicansk kultur sagde, så kigger mexicanere tilbage på den indianske og azteker tiden, hvis de ønsker at føle sig stolte. De kan ikke lide at snakke om tiden under spansk herredømme, men alligevel er største delen af befolkningen katolikker og støtter dermed op omkring en religion spanierne bragte med sig.

Selve samfundet jeg befinder mig i er så uforståeligt og uoplyst. Mange forfærdelige ting foregår hverdag her i Mexico. Men meget lidt af det bliver oplyst til befolkningen og når, især den befolkning jeg har mødt, ikke vil se i øjene hvad der foregår, er det svært at finde en decideret solidaritet. Her den anden dag spurgte jeg Sebastian, min host, om han ikke synes det var mærkeligt at bo i en decideret zone inde bag lukkede mure. Hans svar til det var, at han efterhånden var blevet vant til det og kunne ikke forestille sig at leve udenfor murene. Hans valgte ikke at nævne noget om dem på den anden side af muren.
Men alt i alt har denne studietur været en rigtig god oplevelse at få. Det har gjort mig bevidst om at jeg skal være taknemmelig for det samfund jeg lever i.