Jeg mindes min sidste normale dag, hvor jeg stod på toppen af et bjerg og kiggede ud over byen Queretaro. Alle de tanker der fløj gennem mit hoved, tanker om alle de ting der var sket de sidste 4 uger, hvor meget der var sket, og hvor uvirkeligt det var at vi allerede skulle hjem. Hvordan jeg følte en trang til at komme tilbage, tilbage hvor alt var muligt og alligevel ikke.

Det var stort for mig at komme et sted hen som Mexico, da jeg aldrig havde været uden for EU, og Mexico virkede som et utrolig stort og farligt sted, da man jo tit høre en masse skræk historier om korruption, bandekrige osv. Tanken om at nogle af de andre elever og jeg kunne blive udsat for sådanne ting, lå mig meget nær, og for at være ærlig frygtede jeg for det værste.

Mexico har givet mig et andet blik på livet, deres kultur - madkultur og menneskeligkultur, er meget anderledes i forhold til Danmark. De danske unge er vant til at være meget uafhængige fra de er helt små, de er opvokset med forældre der lære dem at klare sig selv. Jeg personligt er vokset op i en familie hvor mine forældre har haft stor tillhed til mig, og har sagt go for alle de ting jeg gerne ville, fordi de har lært mig hvor vigtigt det er at komme ud og opleve ting på egen hånd. Min mexicanske familie var meget strenge, og hver gang jeg gerne ville noget var jeg nød til at spørge om tilladelse, samtidig med at man var afhængig af at blive kørt frem og tilbage af familien, hvilket var meget grænseoverskridende for mig, da jeg er vant til bare at tage bussen eller køre, klare mig selv og selv finde frem. Mange af os danskere havde svært ved at forholde os til den måde de var afhængige af deres forældre og forældrenes tilladelse, da vi som sagt kommer fra et land hvor alt i princippet er muligt, så længe du ved hvordan man tager bus eller tog.

Min mor spurgte mig da jeg kom hjem, hvad den største forskel var på Mexico og Danmark, svaret var meget svært for mig da Mexico og Danmark ikke kan sammenlignes! Der er så stor forskel på disse to lande, at jeg ikke vidste hvor jeg skulle starte. Forskellene er for store, og det er to unikke lande med hver deres baggrund og historie, samt skøre ideer om hvordan samfundet fungere bedst.

Mexico er et sted hvor du får kindsys og kram af fremmede mennesker, et sted hvor moren er den centrale person der holder sammen på familien, men faren er manden der har den overordnede kontrol. De mexicanske beboer er meget stolte over deres land og dens bedrifter, samtidig med at de hader præsidenten og er forarget over hvordan systemet nogle gange er. Mexico er et sted der er svært at finde ud af, da man hele tiden sammenligner det med Danmark, og hvordan vores land fungere på.

Men igen Mexico og Danmark kan ikke sammenlignes, uanset hvor meget man prøver.

// Natacha