søndag den 8. februar 2015

Mexico - Ikke Nachos, men meget andet

Har nu været i Mexico i 3 uger, og jeg har været vidt og bredt i det kulinariske eventyrland med bjerge skabt af tortilla, floder af Tequila der deler sig, og får en eftersmag af Corona. Det er landet som ikke er hjemland for Nachos, men hvor man derimod kan få stærk chili og frisk lime til alt.
Jeg vil nu tage jer med på en lille hurtig rundtur igennem de bedre og værre oplevelser i et køkken , der vil få et hvert glukoseindeks til at eksplodere, og vil overvælde dine smagsløg.
Især det sidste er nok det jeg først bemærkede. Det er som om at alt man spiser her høre det til en af disse kategorier: Ekstremt stærkt, Ekstremt sødt, Ubestemmeligt mellemting.
Det ekstremt stærke kommer altid frem i form af chili. Og det er i alt - lige fra slik til æbler dækket af chilipulveret Tajin. Ja, de spiser endda agurkskiver bare med Tajin på.
Kan ikke helt forstå, hvorfor madens smag skal være så massiv, ens smagløg bliver nærmest oversvømmet af en tsunami af smag.
Hvis man så går over i den næste kategori finder man Horchata som er en slag vanilje-kanel-mælke-drik der er så sød, som var den et løfte om diabetes.
Den sidste kategori er mad der smager mere almindeligt og (som regel) ikke overvælder ens smagsløg på samme voldsomme måde, her er bl.a.Quesadillas inkluderet.
Det mest utvivlsomt mest eksotiske jeg har fået her, er ubetinget græshopper og kaktus.
Begge var overraskende gode. Især græshopper sammen med en slags grå tortilla og Guacamole.
Kaktus, eller rettere Nopal, har den mest mystiske konsistens. Minder mig lidt som blæksprutte faktisk.
En klassisk fordom om Mexico er at de ikke kan få nok af fest og farver. Og tja med maden er den noget fejlplaceret, dog har jeg en enkelt gang blevet overrasket. Jeg fik en syntetisk farveeksplosion af pink i form af Tamales på en lille bitte restaurant. Farven nærmest lyste af E-numre og neon knæklys.
Som regel er maden ikke speciel farverig, men den smager tilgengæld godt.
Hvis jeg skulle koge (ja endnu en madlavning metafor) det mexicanske køkken  ned til to ting, er der ingen tvivl: Tortilla og Ost.
Jeg har fået Tortilla gennemsnitligt to gange om dagen hernede.
Og hvis man så fusionerer Tortilla og ost får man den ultimative mexicanske ret: Quesadillas med Ost.
Så ja hvad mere er der at sige? Er stor fan af mexicansk mad, men glæder mig dog afsindigt til at spise rugbrød igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar