søndag den 1. februar 2015

Mexico. Det skønneste land trods alle dets mange finurligheder, sprogbarrierer, og strenge mexicanske forældre…

Jeg har nu tilbragt præcis 3 uger i Mexico, og jeg har nydt hvert et øjeblik her. Tiden er overraskende nok fløjet af sted, en hel måned virkede ellers som en evighed, da vi den 8. januar troppede op på Aarhus Banegård kl. 03:45 og havde afgang mod CPH lufthavn. Rejsen til Mexico er den længste jeg nogensinde har oplevet, så det blev et kort møde med min værtsfamilie i første omgang, da jeg fredag den 9. januar ankom til Querétaro sammen med en jetlag-ramt klasse, som alle sammen mest af alt drømte om en seng at sove i. Nu er der dog som tidligere nævnt gået 3 uger, og jeg er (mere eller mindre) kommet til at lære familien bedre at kende. Familien består af min host Aydée, hendes 4 søskende – dog bor kun 2 af de søskende hjemme, hendes forældre og hendes onkel som også bor i huset. Familien har været rigtigt søde overfor mig, og det kan jeg sige på trods af, at jeg knapt har udvekslet et ord med andre end Aydée, da der er noget af en sprogbarriere. Resten af familien taler knapt et ord engelsk, og selvom at mit spansk på dette tidspunkt er så avanceret, at jeg kan nævne alverdens frugter og grøntsager, så er det desværre ikke helt tilstrækkeligt…  
Udover at familien har udvist en stor gæstfrihed, har jeg også fået lov til at mærke, hvor strenge nogle af forældrene herovre kan være. De skal ALTID vide hvor du er, hvornår og hvordan du kommer hjem, hvad dine planer er for det ene og andet, og så er der ikke noget der hedder fest. Det har i hvert tilfælde været situationen i min værtsfamilie. Det er noget af et kulturchok for en ung, fri, selvstændig, festglad og øldrikkende dansker, at man her ikke får lov til at bestemme selv, og at man derudover ikke sætter spørgsmålstegn ved forældrenes beslutninger, men blot adlyder(!). Selvfølgelig er det også vigtigt at have i mente, at landet langt fra er lige så udviklet som Danmark hvad angår politik, økonomi, kriminalitet, religion og mange andre områder. Derfor kan det også være sværere at have samme frihed, da landet langt fra er lige så sikkert og er mere konservativt end Danmark. Men da de mexicanske unge alligevel bliver hentet hvornfinend de ønsker det, e områderehvornamme frihed, da landet langt fra er lige så sikkert som Danmarkgion og mange andre områdereår end de ønsker det, finder jeg det besynderligt, at det kan være et problem at tage til fest med sine venner i et vens hus, hvis de alligevel bliver hentet der igen. Det er jo ikke fordi, der kan ske noget andet end at de unge bliver fulde, og så er det at forældrene kan komme til undsætning i deres store firehjulstrækker.
Hvad der gør hele scenariet endnu mere uforståeligt er, når min vært ikke engang er vild med at få noget indenbords med alkoholiske procenter, med mindre det er et godt glas rødvin. Og derfor helt sikkert ikke ville blive fuld, men farligst af alt måske danse lidt salsa og få et glas vin eller to. Så er det, at jeg begynder at undre mig. Hvad kan så være årsagen til den strenge forældrerolle, når det angår den unges fritid? Mange ting har jeg overvejet som årsag; Er det fordi de synes det er farligt, når den unge er på egen hånd med alkohol? Kan det være fordi de synes man ikke er gammel nok til at feste, når man er 17 og snart fylder 18? Eller har det mon noget at gøre med at der er drenge til festen?  Mange ting kan være årsagen, og det er svært at finde et svar, for sådan et får selv den unge mexicaner ikke. Som tidligere nævnt adlyder de blot forældrene, og gør som der bliver sagt. Ingen spørgsmålstegn og ingen sure miner – i hvert tilfælde ikke foran forældrene. 

Danmark, vi ses om et øjeblik. Og indtil da vil jeg nyde de sidste tacos, salsarytmer og den daglige temperatur på 25 grader. Solhilsner fra Mexico. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar