mandag den 9. februar 2015

Nationalister eller ej?

Jeg har officielt mødt den underligste filosofi i mine 19 år. Først troede jeg ikke på det, da det var så fremmed fra hvad jeg har lært i Danmark om ens etnicitet, men i Mexico er det en filosofi at tro, at jo hvidere man er, desto bedre er man. Men hvorfor? Hvad kan en hvidere mand gøre bedre, end den mørke? Det virker til at være helt normalt at have denne tankegang i Mexico.
Først fik vi det af vide af vores mexicanske lærer, der underviste os i mexicansk kultur, men jeg troede ikke på det før jeg oplevede, at min egen værtssøster rent faktisk troede det. Vi er kommet rigtig godt ud af det sammen, og er derfor begyndt at snakke om mere private emner. Hun spurgte mig for eksempel om, hvad jeg synes om de mexicanske drenges udseende, hvilket jeg egentlig ikke bryder mig særdeles godt om. De er ikke grimme, men de er heller ikke gudeskønne. Jeg var ærlig og gav hende dét svar. Hun spurgte mig herefter hvad jeg synes om de danske drenges udseende, og jeg svarede at danske drenge kunne se rigtig godt ud, eller knap så godt ud. Ud fra disse to svar fik kun konstateret at jeg bedre kunne lide de danske drenge fordi de var hvidere i huden end de mexicanske drenge, hvilket jeg blev lidt stødt af, da dette med sikkerhed ville blive set som racisme. Hvorfor har mexicanere den tankegang, at jo hvidere du er, jo bedre er du? Ens hudfarve har vel ikke noget med ens personlighed, evner eller viden at gøre.
Hvordan er sådan en filosofi begyndt? Måske fordi Mexico er blevet erobret af både spaniere og franskmænd før i tiden, og da de var hvidere end de Mexicanske indfødte, så måtte filosofien være startet her.  Jeg prøvede at forklare hende, at det intet havde med hudfarven at gøre, og at jeg faktisk ville fortrække en dreng med brun hud end en bleg, men det virkede ikke til at hun købte det.
Størstedelen af mexicanske indbyggere er stole nationalister, og det er også tydeligt at se. Der findes nærmest et mexicansk flag hvor end du går, og de flag der er sat op af staten eller store virksomheder, er kolossale. Men hvordan kan man være stolt nationalist når man ikke anerkender sin hudfarve? Er det ikke at modsige sig selv, når man siger at den hvide mand, typisk en amerikaner, er bedre end en selv? Jeg har også lagt mærke til, at alle store reklame skilte rundt omkring er med hvide mennesker.
Så hvad kan man kalde folk der elsker sit land, og er stolt af at være en del af det, men ikke anerkender sine gener fra dette land? Her må vel snakke om personlighedssplittelse for den ene eller anden måde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar